Første dag i bryggeriet

Printe etiketter

Jeg har endeligt fået min printer til, at kunne printe mine etiketter. Ventetiden var træls da jeg følte, at bryggeriet ikke var færdigt uden, selvom det blot er en lille detalje, som selvfølgeligt ikke har gjort, at jeg ikke har kunnet nyde mit bryggeri i mellemtiden.

Sidstnævnte har jeg så i den grad også fået gjort til det ypperste. Jeg har netop færdiggjort min første dag ude i bryggeriet og det har så sandhed været en fornøjelse, at kunne gå rundt mellem alle mine opsætninger og få gang i projektet.

Den første dag gik mest af alt til, at lære maskinerne at kende fuld ud og rette på dem for småfejl og justeringer, så det passer til mig. Jeg har fået fyldt mit råvarelager godt op samtidig med, hvor jeg nu har et utal af forskellige ingredienser, som skal bruges til min første bryg, min forårs pale ale, som jeg glæder mig meget til, at komme i gang med.

Udover dette har jeg fået købt en masse forskellige urter og andre spændende ingredienser, som jeg skal eksperimentere med og få sammensat en god smag til mit næste projekt efter min pale ale, som bliver en sommer-øl. Jeg har endnu ikke fået eksperimenteret, så kan ikke løfte sløret endnu for, hvad sommer-øllen kommer til, at indeholde, men umiddelbart vil det være en let øl tilsat smag af honning, som jeg personligt har en stor kærlighed for og jeg har gennem tiderne smagt utroligt mange fremragende øl med netop honning.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *