Om bloggen

Velkommen til siden for Duelund Bryglade. På denne side kan du læse om Duelund Bryglade, som er et nyt projekt startet af mig, Max Duelund. Målet med denne side er, at fans og interesserede af Duelund Bryglade og bryggeri generelt kan få et indblik i processen som bryggeriet går igennem fra fødsel til færdigbygget bryggeri.

Duelund Bryglade er startet af mig, Max, efter en årelang interesse for brygning af mange forskellige former. Omkring årtusindeskiftet opnåede jeg en interesse for hjemmebrygning og har siden da beskæftiget mig med mange forskellige former for brygning af alt fra øl til vin og hård spiritus. Igennem årene har jeg opnået en stor viden og en række kompetencer inden for brygning, som jeg nu håber på, at kunne tage et skridt videre med opbygning af mit eget bryggeri.

Jeg har siden jeg første gang startede med, at brygge mine egne øl, haft en særdeles stor interesse for netop øllens verden, som jeg har haft gode personlige erfaringer med og har udarbejdet en række personlige opskrifter, som jeg ønsker at kunne basere mit bryggeri på.

Mit mål med denne side er, at kunne gennemgå nogle af disse processer, som man skal gå igennem for, at kunne starte et bryggeri fra bunden og vise interesserede købere af mine produkter, hvilket håndværk og hvilken kærlighed, som de øl eller andre former for drikke, som jeg brygger, har gennemgået.

At starte et succesfuldt og vellykket bryggeri op er en lang og gennemgående proces, som koster blod, sved og tårer. Jeg ønsker at kunne dele de erfaringer jeg har med opstarten for, som før beskrevet give mine kunder en mulighed for, at se hvordan produkterne skabes, men også for, at give andre potentielle bryggere en mulighed for, at kunne se hvad der skal til for, at starte sit eget bryggeri.

I løbet af bloggen vil jeg gennemgå alt fra opbygning af lokalerne til bryggeriet til beskrivelse og opsætning af udstyr. Jeg vil gennemgå alt lige fra de første spæde skridt i gæringsprocessen og de processer indimellem, som opstår når man skal brygge sine egne produkter, hvor jeg her primært vil holde fokus på mine egne øl.